23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Årets XL-Byg Byggecenter 2014 kåret

XL-Byg Bording Tømmerhandel er blevet kåret som Årets XL-Byg Byggecenter blandt kædens 113 forretninger.

Årets XL-Byg Byggecenter kåres blandt andet på baggrund af resultatet af en landsdækkende kundetilfredshedsmåling. I målingen indgår kundernes oplevelse af XL-Byg forretningernes salgs- og servicekultur samt indkøbsmiljø som vigtige parametre.

- Kravene til såvel detailhandlen som grossistleddet i byggevarebranchen skærpes i disse år markant. Kunderne ændrer adfærd og flytter i stigende grad deres handel over på internettet. Det er derfor nødvendigt at holde en meget høj servicestandard i de fysiske forretninger for derigennem at sikre kunderne en ekstraordinær købsoplevelse, så de får lyst til at komme igen, udtaler marketingchef Alice Monberg, XL-Byg.

- Samtidig skal vi øge vores tilstedeværelse på internettet, både via en effektiv webshop med et bredt varesortiment og på de sociale medier, hvor vi går i mere direkte dialog med kunderne. XL-Byg Bording Tømmerhandel har på alle områder scoret høje points i kundetilfredshedsmålingen og dermed vist, at forretningen går forrest i dette arbejde, fortsætter hun.

Direktør Lars Lausten fra XL-Byg Bording Tømmerhandel udtrykker stor stolthed og glæde over, at forretningen vandt titlen som Årets Byggecenter. Han udtalter samtidig, at det især er forretningens mange dygtige og dedikerede medarbejderes præstation i hverdagen, som har gjort det muligt at vinde.

Udover et gavekort på 10.000 kr. modtog forretningen også en montre med en gylden hammer, som i det kommende år vil pryde forretningen som et synligt bevist på den ærefulde titel.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.158